Udgivelse – Dunkel

Mit album “Dunkel” bliver udgivet d. 28. maj 2021, og jeg har virkelig glædet mig til at dele musikken med jer!  Det bliver mit første fuldlængde album i eget navn, og jeg har blandet pladen med lidt forskellige musikere, og musikken er komponeret af mig selv. 

Jeg vil gerne invitere til release koncert d. 3. juni på studenterhuset i Odense, og i kan læse mere om eventet her: https://www.facebook.com/events/611563810241958

Albummet er et dynamisk og melodiøst bud på hvordan folkefusion kan lyde i dag med iørefaldende melodier, som giver følelsen af genkendelighed.

Jeg har på albummet bevæget mig ind i en verden, hvor musikken ikke har nogen grænser og hvor alt er tilladt. “For mig er det mest vigtige at lave musik som folk vil lytte til, og som kan slippe fri af grænser, og fordomme!”

Med musikere fra “Vesselil” “Som Os” og Gunnar Sjur Ringøen på hammond orgel er der elementer fra klassisk, jazz, world og folkemusik, som giver en spændende kollektion af melodier og et meget varieret album.

Dette album er fyldt med den musik der gør mig glad, og med de musikere jeg elsker at spille med, men den viser også en bredde, som jeg håber kan favne ligeså bredt! Jeg ved at du vil have din helt egen favorit på albummet, som måske ikke er den samme favorit hos en anden, men ikke desto mindre bliver der noget for en hver smag! Jeg spiller med forskellige musikere, men jeg spiller selv med på alle numre, og på albummet er der 10 numre.

Musikken er skrevet til min debuteksamen som jeg spillede i oktober 2020, i kan høre hele koncerten her: https://fb.watch/4K-NjG5r9u/ Efter udgivelsesdagen vil jeg rigtig gerne dele små historier, og tanker omkring hver komposition, så jeg håber i vil følge med her på bloggen, for at høre mere om hvert enkelt nummer.

Jeg har allerede nu udgivet 2 singler: “Swiping” og “De sene nætter” som i kan se videoer på herunder. 

I kan gemme hele albummet til en streaming tjeneste her: https://orcd.co/dunkel
Derudover kan i også allerede nu forudbestille pladen som Vinyl eller CD her: www.annelene.net/shop