Pedaler og loopstation – Erfaringer og frustrationer 

Da jeg startede på solistuddannelsen i 2018 fandt jeg endelig inspiration, og tid til at gå igang med mit soloprojekt. Jeg har længe tænkt at jeg gerne ville være mere tryg ved at spille alene, men jeg har også haft et ønske om at gøre det interessant, og spændende selvom man spiller alene på sin violin. 

Jeg ved at mange gør brug af andre instrumenter, eller synger, hvilket jeg syntes er fedt hvis man kan det, men for mig har det været vigtigt at kunne gøre det hele med violinen. 

Derfor har jeg udforsket og afprøvet pedaler, og Gud hvor er jeg blevet meget klogere end jeg var for 1,5 år siden, MEN jeg har meget at lære endnu! 

Kommenter gerne med dine egne erfaringer eller frustrationer, det kunne jo være at vi kunne hjælpe hinanden!

Loopstation – Boss RC-300

Jeg har fornyeligt opgraderet min loopstation til en Boss RC-300, før det havde jeg version RC 50, og den første jeg startede med var RC-30.

Jeg vil til en hver tid anbefale dig at starte med en RC-30 hvis du ingen erfaring har, men derudover kan jeg bedst anbefale RC-300. Er du sanger kan du med fordel tjekke den nye RC-505 ud, den styres bedst med hænderne, og er lavet til sangere/beatbox o.lign.

Jeg bruger min DPA 4099 (mikrofon) til loop, hvilket også kan give lidt problemer, det ideelle ville være en pick-up, men jeg kan bedst lide lyden fra min DPA, og jeg har ikke fundet en god pick-up endnu. 

Problemet med DPA’en er at den opfanger meget “støj” udefra i forhold til en pick-up. Jeg har før hen brugt en monitor for at kunne høre min loops, men har nu opgraderet til in-ear system, og kan på den måde fjerne størstedelen af den “støj”/musik fra eks. en monitor, men jeg kan stadig høre min egne loops, igennem in-ears.

Jeg er meget glad for løsningen, men jeg kan godt have svært ved at “føle” publikum, når man i virkeligheden lukker alt rum ude, jeg overvejer stadig min løsning. 

TC electronics Hall of fame (Rumklang)

Jeg er rigtig glad for denne pedal, jeg har endnu ikke lært dens fulde potientiale, jeg bruger den både som helt almindelig rumklang, men kan også godt lide at bruge den til at lave en stor lydflade, dvs. længere rumklang, når jeg spiller noget der er mere stemning, end musik med tempo. 

Jeg syntes faktisk at den reagerer super fint på violinen, selvom jeg bruger en DPA. 

TC electronics Flashback (Delay)

Jeg syntes virkelig den er sjov, men for pokker man skal tænke sig om hvis man skal bruge den til noget rigtig “sejt”. Jeg har brugt den til at lave et ekko/kanon i melodien, men dette virker kun hvis melodien ligger op til det. Jeg har også brugt den til at lave lydflader, som giver en meget “stor” stemning. Den kan nogle fede ting, men jeg har bestemt heller ikke lært dens fulde potientiale endnu. 

Den reagerer super fint på violinen med min DPA. 

Electro harmonix  micro POG oktavpedal 

Denne pedal er virkelig min ynglingspedal, den kan oktavere min lyd op eller ned. Det dybe oktav lyder helt klart bedst i forhold til violinen, og pedalen giver en form for cello lyd. Man kan godt høre at lyden på en måde bliver forvrænget, men i et blend af det andet musik fra loop kan det godt give en sjov effekt, og mere dybde. 

Overraskende nok formår pedalen at lave en ret fin lyd, selvom jeg ikke bruger pick up, jeg har prøvet at sammenligne i forhold til pick-up og jeg syntes ikke at det lyder meget anderledes, end med DPA. Jeg har prøvet både Boss og TC Electronics oktavpedaler, og jeg syntes ikke de formår at gøre det ligeså godt, som POG. Alt i alt en sjov pedal!

Jeg håber du kan bruge det til noget, og hvis du har fif, eller gode råd så skriv gerne en kommentar med dem.